Facebook
Instagram
Copydan – Tekst og Node

Matematik i Vanskeligheder er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler

Om Matematik i vanskeligheder

Jeg har kæmpet hele mit liv for at forstå matematik. Jeg har givet alt, hvad jeg havde i matematiktimerne, men alligevel føltes succes altid uden for rækkevidde.

 

Mit navn er Andreas Herum Larsen. Jeg er skaberen af “Matematik i Vanskeligheder,” en passion, jeg driver ved siden af mit arbejde som folkeskolelærer. Jeg bor i Svendborg med min familie, og siden 2017 har jeg også været læremiddelforfatter og foredragsholder samt coach.

 

Da jeg i 2016 blev færdiguddannet som lærer med linjefagene dansk, historie og specialpædagogik, fik jeg et uventet tilbud om at undervise i matematik i en specialafdeling. Det bragte minder om min egen skolegang tilbage – matematik havde aldrig været min stærke side. Men jeg sagde ja, fast besluttet på at skabe en anderledes oplevelse for mine elever, end den jeg selv havde haft.

 

Siden da har jeg skabt mine egne materialer, redskaber og spil, ikke kun til mine egne elever, men også til andre børn, der kæmper med matematik. Min mission er at give dem en bedre oplevelse med faget, end jeg selv fik. I min egen skoletid blev jeg gentagne gange fastholdt i et negativt mønster og fik at vide, at jeg havde matematikvanskeligheder. På trods af min ihærdige indsats, både i skolen og derhjemme, fik jeg konstant samme besked ved skole-hjem-samtalerne. Det har gjort, at jeg igennem mit liv har udviklet Matematikangst, som jeg stadig kæmper med i dag.

 

“Matematik i Vanskeligheder” tilbyder skræddersyede produkter og undervisningsmaterialer til de elever, der oplever, at matematikken er udfordrende. Derudover tilbyder jeg en række andre spændende services, som du kan læse meget mere om på min hjemmeside.

 

Jeg arbejder ud fra en positiv filosofi om, at det er matematikken som er i vanskeligheder og ikke den enkelte elev.

 

Min rejse begyndte den 29. september 2017, og jeg arbejder fortsat hver dag for at gøre matematik tilgængeligt og forståeligt for alle, uanset deres udgangspunkt.

 

 

“Det er ikke eleven, der har matematikvanskeligheder, men det er matematikken, der er i vanskeligheder, og så er det op til os som fagpersoner at lave så mange forskellige materialer/redskaber til vores elever, så de kan hjælpe matematikken ud af vanskelighederne.” Citat: Andreas Herum Larsen (Matematik i Vanskeligheder)